Preveza 18. august 2021

Så er vi tilbage på båden i Messolongi, det er blevet den 27. juli, fin rejse med KLM Aaborg - Amsterdam - Athen og så lejebil til Messolongi, den skal Ulla og Carsten køre tilbage i.

Selv om der havde været problemer med motoren så tror jeg Ulla og Carsten har haft en OK ferie, de har mødt nye og gamle venner, set de Ioniske øer dog fra bil, slappet meget af og spist ude næsten hver dag, så på trods så gik det vel, ellers får de chancen igen til næste år.

Så var der motoren, en motor der bliver varm og smider kølevædsken kan have flere årsager, de nemme løsninger havde Carste prøvet, ud med termostaten, luk til varmtvandsbeholderen, vær sikker på at der er kølevand, intet af disse ting hjalp. Så er der de trælse muligheder, utæt toppakning eller stoppet varmeveksler. Ingen bobler i kølevædsken som normalt ved en utæt toppakning så der var kun varmeveksleren tilbage. Adskildt viste fejlen sig, begge ender var næsten helt tilstoppet af saltaflejringer og dårlig gennemgang i kølerørene, utroligt for vi har reelt kun sejlet i Middelhavet i 4 måneder derfør 2 måneder i ferskvand, turen gennem Frankrig. Den har kørt upåklageligt siden 🙂

 

  • Endedæksler til varmeveksleren

  • Varmeveksler

Endnu en udsættelse.

Glad og fro oven på rengøring af varmeveksler og motoren kørte fint og blev ikke varm. 

Så næste morgen til bageren på cykel og der holdt denne søde pige i sin gamle bil for fuldt stop så jeg cyklede videre og hun kørte, ja ind i mig nærmest hen over mig sådan føltes det i hvert fald. Nå med mange skrammer og blod ud af hovedet blev jeg kørt på sygehuset dog ikke med udrykning, fuld undersøgelse, røngten, covid test, alcohol test og ultralyd skanning, slanger og ledninger, smertestillende, men rengøring af alle skrammerne var ikke nødvendigt, kun lige hovedet, indlægges mindst et døgn.

PÅ havnen havde vi lært nogle mennesker fra Norge at kende, de var kørende så de var så venlige at køre Irene op til mig for hun vr næsten lige så ulykkelig som Zoi.

Alle personaler meget søde og hjælpsomme og de fleste kan kommunikere på engelsk, men de har ikke noget at gøre med, jeg bad om et rent lagen uden blod på, desværre så det blev vendt. Lidt saltvand, lidt paracetamol og lidt ilt var hvad det kunne blive til maden var heller ikke ophissende.

Den søde pige der kørte ind i mig kom med på sygehuset og hun græd og græd og var så ulykkelig, hun kom igen senere med alt muligt som de ikke havde på sygehuset, vand, dejlig mad, sårrengøring, frugt også græd hun igen. næste morgen var hun der igen med friske forsyninger, hun var virkelig ulykkelig, Zoi og fra Albaninen talte dog fint engelsk.

Jeg blev udskrevet dagen efter, oppegående meeeen noget usikker på benene.

Jeg er nødt til at beskrive sygehuset, bliv ikke indlagt for noget alvorligt i Messolongi, bygningerne var utroligt forfaldne, der var snavset, de brugte en gummihandske til kompres når jeg skulle have taget blodprøve, gad vide hvad de brugte alt det blod til ? Der blev sprøjdet af en mand i hvid dragt hvor der stod PEST Control på ryggen !!!. Der var ingen håndklæder, ingen parirservietter, ingen lokumsbrædt. ACeren larmede så meget at jeg valgte at slukke i stedet for kølighed.

Jeg skulle have min journal med hjem, nu var de så omhyggelige 4 forskellige kontorer, mange stempler og underskriften, men igen en flink mand til at føre mig rundt.

Jeg skulle også til politiet til afhøring, det gik fint det var jo ikke min skyld, på mit spørgsmål om hvad der skulle ske med den stakkels Zoi, ingenting det er jo ikke noget særligt, jammen hun kørte jo frem for fuld stop, jeg kan godt se at hendes forseelse var ingenting i forhold til hvad vi ellers ser her.

Og cyklen, ikke til pænt brug, men Zoi hentede og fik den lavet så nogenlunde, nu skal jeg så heller ikke cykle lige foreløbig.

 

 

  • Lidt medlidenhed vil ikke skade.

  • Det blev efterfølgende meget blåt, sort, gult og grønt

Varmt

Nye og gamle venner i Messolongi.

Varmen er også kommet til os der er 31 g i forkahytten når jeg skal i seng og op til 35 om dagen, det er heldigvis ikke her hvor vi er at der er skovbrande, men vi følger jo meget med. Vi følger også meget med i smitteudviklingen her i Grækenland, fra et gennemsnit over 1 uge på 366 pr. dag ult juni til et gennemsnit på 3192 pr. dag i dag den 18 august. Der er dog ingen ændringer i Grækernes adfærd og heller ikke i reglerne.

Vi badede i en dejlig bugt hvor der var så mange fisk at det var som et fiske spa til hele kroppen, vi kan også høre fiskene napper i båden om natten når det er helt stille. I det hele taget bader vi meget det er dejligt køligt at komme op og blive afkølet af brisen og i øvrigt har jeg bemærket at bademoden er skiftet hen over sommeren, nu er badetøjet brunt !

Vi besøger mange meget idylleriske bugter både store og små dog helstt de små der er ikke så meget uro, feks mødtes vi med Thistle en båd fra Aarhus de lå fint for anker med liner i land så vi kunne jo lige lægge til på siden mens vi fik en kop kaffe, kort efter kom en der ikke viste hensyn store bølger og vore master stødte sammen så nu skal vi også have en ny radarreflektor.

Vi går helset kun i havn når vi skal have mad, vand eller kokken er for træt til at lave mad, forleden valgte vi også en havn da der var meldt op til 12 ms i et døgn og så er det rart at have fast i land. Så meget vind  er meget usædvaneligt i denne del af Grækenland på denne årstid, vejret er utrolig stabilt lidt frem og tilbage omkring Ø om morgenen, ved 15 tiden skift til NV og opfriskende til 7-8-9 for igen at aftage ca. kl 18 til ingenting og sådan er det hver dag, vi kan se enkelte små hvide skyer, men ingen regn siden vi kom.

Og båden ja den bliver ved med at gå i stykker, forleden var det er skillerelæ der skulle skiftes, men vi har jo Jørn som back up, og alle reservedele kan fåes hernede.

  • Fiskespa

  • Her er en lille hyggelig bugt og beboeren hilser når de sejler stille forbi

  • Luft- og vandtemp.