La Sardina sejler til højre og vi sejler til venstre.

                                                                               Elba den, 26. juli 2019

Så er vi i Middelhavet, vi skal videre selv om vinden ikke er den bedste, der er næsten heller ingen vind så det er motor. La Sardina ville få bedre vind til at sejle syd på, men der var heller ikke meget vind til dem.

Nu troede vi ellers lige at der skulle sejles med sejl, men nej det er lige som på kanalerne, motor, nu er der bare alle de snore og rig man falder over, vi skulle være vendt om og sejlet tilbage, det synes Irene også. Vi satsede på en lille tur den første dag  bare lige for at se om alt nu var i orden, men da vi kom af sted kunne vi lige så godt fortsætte og det blev til Iles du Frioul lige uden for Marseille en ø med vældige fæstningsværker og tidligere karantæne ø så også med et stort gammelt hospital, det var dog så varmt at vi ikke orkede at gå op for at se på stenene.

Næste destination skulle være Frankrigs Caribien Ile de Porquerolles og der var skønt, vejret er helt fantastisk, og vandet 26 g og man kan se bunden selv om der er 10 m dybt. Det er der så også mange andre der har fundet ud af, Frankrig har sommerferie lige nu og det ses på ankerpladserne.

Inden vi skulle have næste hug skulle der lige tankes så vi sejlede ind til Hyeres og hen til tanken, men nej nej ud til ventebroen så ville vi blive kaldt frem der var kø, ved ventebroen var der dog vand og affaldsspande så det fik vi ordnet, vi fik vores olie og så tilbagt til "caribien" en ny ankerbugt lidt længere væk så knap så overfyldt.

Da vi sejlede ud fra Port Saint Louis så Irene helt sikkert en delfin, men kun 1 så det holdt ikke helt, men nu skulle der holdes udkig og vandet var helt fladt 0 m/s og sol. Vi skal sejle i et  kæmpe naturreservat der strækker sig herfra Hyeres til Corsika over til Italien og hele Genuabugten med, og så skal man huske på at her hvor vi sejler er det Afrika til højre, om hvalerne ved det med naturreservatet bliver spændende at se, det startede dog fantastisk med at vi så en hval godt nok langt ude, men blåset var tydeligt så helt klart en Finnhval og kort tid efter var der også delfiner i store og små flokke og det var der hele vejen til Corsika. Og vi tror nok at vi to gange så nogle mindre hvaler eller nogle af de store delfiner. Det er en ordentlig tur til Corsika, det endte med 156 mil, 29 timer, vi sejlede til Port de Macinaggio fik tanket og handlet og så lidt tilbage til en skøn ankerplads vi lige var sejlet forbi, vi fik ankret og ankret blev kontrolleret alt ok, men nej det er et naturreservat og der er et særligt politi der holder øje, og vi havde kastet ankeret ned i et område med græs/tang og det må man ikke så vi skulle flytte dog bare hen til et sted hvor der var sand, 20 m, alle glade, og jeg fik igen bekræftet at fridykning er noget der skal trænes.

Det er blevet den 25 juli og en ny dag truer, vejret er det samme drønvarmt og stille vi var simpelthen nødt til at bade på vej til Elba, og sejle stille for jeg skulle prøva at fiske, men ingen fisk til mig, der er ellers mange der prøver og når der er det så tror jeg at de sommetider fanger noget. Vi sejlede til Porteferraio dog ikke ind til havnen men en lille cala der så fin ud og det var den. Næste formiddag sejlede vi ind i havnen, det skulle være den sikreste og bedst beskyttede i hele Middelhavet, og fik anvist plads og hjælp, flinke folk og ja betaling på Port Officia og herefter husker jeg intet jeg har ikke været kontaktbar nu i to dage og ved heller ikke om jeg igen bliver helt klar for det jeg skulle betale i havneafgift kunne jeg have fået 12 flaske god rødvin, et par kasser øl, 2 fantastiske bøffer og en luksus middag for os begge på en af øens bedste restautranter. Og det bare fordi det var blevet den 26. juli der starter højsæsonen dagen før kostede det kun € 70,-

Nå nu var vi kommet og skulle have det bedste ud af det så bytur, togtur, men ikke det helt vilde der er stadig frygteligt varmt, vi gik ud at spise sammen med Søren, en af den meget få danskere vi møder, han var kommet ad Donau, Sortehavet og den vej rundt i hans Vikness motorbåd. Søren lå i en anden havn og havde kun betalt € 49,- for 9 m båd. Vi lå lige midt i byen (vores by) og det gav endnu et par dav dav da de så dannebrog men ferieturister.Vi tillod os at køle båden ned med ferskvand, det gjorde mange andre selv om jeg synes at det er reccurce spild, men vi havde jo lige købt en part af havnen 🙂 Nå og lidt handel skulle også klares for vi skulle uden for havnen og ligge for svej et par dage det ser ud til kedeligt vejr.

Vorer havn

Uden for havne er en ret stor bugt, meget beskyttet fra alle vindretninger så her fandt vi en ankerplads på 3 m vand og bunden er beskrevet som mud, og det er fantastisk holdebund for i nat blev det et frygteligt vejr der kom nogle thunder storms ind over med regn i så store mængder at man intet kunne se og båden blev kastet rundt og fra side til side og alt imens lynede det så kraftigt at forsøg på at tage billeder mislykkedes da de blev overbelyst, men solcellen virkede med alle de lyn, charge lampen lyste hele tiden. Irene holdt ankervagt (når hun nu gerne ville) ikke for at jeg sov godt. Og nu er båden helt ren. Her i dag er vi dog flyttet lidt for at få bedre svejeplads for det fortsætte dog med lidt forminsket styrke, så i dag er gået med div smårep, bagning o såån ingenting. Jo måske se på vejrmeldinger, stopper det ikke snart der må da være en vejrmelding der duer til os.

Måske er det indsejlingen til Rom

Efter Elba bliver der en lang række af ankerpladser, mere eller mindre spændende, den første, "den øde" vi var kun 3 både i en kæmpe bugt, i øvrigt fint sted, den næste, ja det er så ikke en ankerplads men ROM, vi havde bestemt os for at besøge Rom t par dage, men der var + 30 g og så i en storby så ny beslutning, videre først sejlede vi dog op ad Tigris, men ingen sivkurv med 2 grædende babyer i kun en sur gammel mand der ville have hele Irenes sommerløn for at ligge ved en faldefærdig bro, så vi sejlede videre ud på kysten til en moderne marine, dog til rimelig pris. her så vi så den 2. danske båd en ETYR 35 DS  som den der lige er komme, det er for dyrt t til Aalborg, dog ingen ombord..

Anzio endnu en ankerplads, det er for dyrt at gå i havn på denne årstid, når engang vi sejler hjem bliver det om foråret og så er prisen en helt anden og så kan vi besøge havnene. Nå endnu en red, ved Porto saint Maria og dagen efter i havn, vi skal jo strække benene engang imellem, mad skal vi også have så vi tog en overligger i havnen. Det er samtidig her USA har en del af deres europa flåde, i hvert fald lå der et meget stort krigsskib i havnen som blev meget godt bevogtet.

Vi sejlede også forbi Napoli af samme årsag som Rom sindsygt dyrt og varmt og nu gik det lige så godt (læs med sejl) så vider til Capri for at se på og blive set på, desværre var der ikke plads i havn eller på reden så de må vente med at se os 😉 

I nogert opfriskende vind fortsatte vi og lige omkring det næste hjørne så det ud som om der kunne være læ, der var i hvertfald et par AIS signaler så fuld fart på ind om hjørnet og imod os i fuld fart kom en rib båd med en meget høflig ældre mand, BØJE, øh øh ja tak, follov mee og vi fulgte, husk det blæste noget (Irene kalder det kuling) næsten helt ind på stranden, der var som vacuum, helt stille og vi fik tovværket til bøjen , hvor nemt kan det være og manden tilbød sig med alle ydelser vi skulde bare ringe eller kalde VHF, dog dog en mindre betaling, det var der jeg fik mit andet slagtilfælde, jeg har engang næsten fået et da jeg skulle betale £ 10,- i Scotland for en bøje, men denne gang uha da da. Det var så Marina de Cantone .

Dagen efter nappede vi så lige små 60 mil igen, det bliver jo til noget når man kommer op om morgenen, man går jo tidligt i seng kl. 2100 er der mørkt så kan man jo ligeså godt sove. De der Italienere er noget anderledes en de der Franskmænd som vi jo har sejlet med i 3 år mere eller mindre, du kan ikke passere en franskmand uden han hilser, du kan ikke passere en Italiener der hilser, med minder du hilser først. Forøvrigt taler de flest Italienere udemærket Engelsk og vil gerne, modsat franskmændene. 

Afgrunden nærmer sig

Der er lige et par ankerbugter mere så er vi ved det næste "hjørne" før jeg går vider skal jeg lige fortælle om sværfisk fiskerne, det er helt utroligt, men se godt efter på billedet eller hvis i stadig ikke tror hvad jeg skriver er sandt så Google.

De sejler i nogle ca 15 m lange både med udriggere på, på midten står en mast der er 25 m høj hvor kaptajeme bliver hejst om i og hvorfra han styrer båden og holder udkig efter sovende sværfisk, når han får øje på en styrer han båden hen i mod den og samtidig går en mand eller to ud på et bovspyd der er 30 m langt for derfar at hapunere fisken, og vi så det selv om det var i stærkt opfriskende vind på vej gennem vaskemaskinen MESSINA STRÆDET, modvind og medstrøm, men vi kender det jo, jeg har ellers lovet Irene at den slags bliver der ikke mere af. På vej til Messine mødte vi en dansk båd Polarix og sørme om der ikke kom en til i den havn vi kom til Reggio de Calabrig, der var Kaperen fra Egå. Stort 2 danske både på en dag. I øvrigt blev det en kedelig dag det sidste rugbrød blev spist og vi har ikke mere mix, nu må der experimenteres.

Næste dag videre til Rocella Innicia, der er ikke mange havne her på Italiens sydkyst og slet ingen ankerpladser så tag det der er, på vej dertil fik jeg den oplevelse som Columbus besætning må have haft, hvad nu vi sejler ud over afgrunden (se billede) Havnen var i øvrigt hyggelig så vi tog en overligger og så kom Kaperen jo. Her er der orden de vil vide alt om båd og besætning og se dokumentation om din oldemor, i den forrige havn spurgte de bare om navnet på båden ???? Dette bliver også den sidste havn inden vi sejer over til Grækenland, vi tager lige en ankerplads som vi har udset os og så ser der 145 mil over.

Svimming pool i Gouvia Marine

Her på Middelhaver er der utroligt meget affald læs plastik, flamingokasser, vi ser det hele i det stille vejr, der er krokodiller og andre badedyr, der er armpuder og poser og så rigtig mange farvestrålende balloner, jeg kan ikke lade være med at tænke på at der for enden af hver snor har været et bar som nu er ulykkeligt og drefter skal en delfin have dårlig mave af ballonen, lad være med at købe dem.

Og så plastikposerne, dette er surt, kort tid efter starten på overfarten til Grækenland lød et lille bump og motorn gik ganske lidt ned i omdr. man hører disse lyde man er meget opmærksom især når vandet er spejlblankt, nå prøv at bakke og så videre ved 1500 omdr skal vi sejle 5 det gjorde vi ikke, ingen vej uden om en må ned at kigge, vi hugger om det, desværre tabte jeg, så af med tøjet og på med brillerne, der sad en plastpose, let at få ud og så videre, dagens første bad kl 0630.

Det blev ikke den eneste udfordring på turen, lænsepumpen gik i gang, det skal den jo ikke så ned at kigge, masser af vand, mere en pumpen kunne klare, smag på det er det første at gøre, fersk puha sluk pantrypumpen og så ikke mere vand, der blev så varmt ved varmtvandsbeholderen at en slange var blevet blød og hoppede af. I øvrigt kom der vind og det halvvind så resten af turen gik fint lidt tåget i morgengryet men OK vi har jo radar, for heller ikke her bruger fiskere AIS, gad vide hvorfor.

Vi havde egentlig udset os en ankerplads, men fortsatte ca. 20 mil nord på til Gouvia Marine, vi havde hørt at det skulle være nogenlunde let at få ordnet parirer her. Fin marine med alt, også Port Police som hjalp med den nye skat og havnekontoret som skulle have lidt for pladsen og så lidt for en anden skat og så lidt for deres ulejlighed og så i banken for at betale den nye skat, et nyt søkort over Grækenland/Tyrkiet skal vi også have, men det er jo billige Grækenland, den første dag kom vi af med € 480,- så nu er vi tilbage på ankerpladsrne. Ligger lige nu i Two Rock Bay, det vi har drømt om så mon ikke det går. I morgen til Preveza for at lave de endelige aftaler om vinteropbevaring, når ja de fik forøvrigt også € 375,- i depositum i går.