Honfleur havnekontor

Paris den 29. maj 2019

Vi kom fra Le Havre selv om det var træls at skulle sige farvel til vores nye venner, en krammer far Irene er ikke helt det samme som fra Alfred, Ida og Maya, men til Honfleur kom vi og blev der i et par dage, det passede dårligt med tidevandet, det vil sige vi skulle meget tidligt op og der er ikke vores stærkeste side, vi skulle sejle 1 time før lavvande for at få mest ud af strømmen ind på Seinen. Der er ca. 65 mil til Rouen eller 117 km for nu er det km man bruger på floder og kanaler så det kan vi ligeså godt vende os til, heldigvis kan vores nye log stilles om til km. Det er noget underligt noget med strøm ind på floden, vandet bliver ved med at stige hele vejen i underlige ryk, prøv selv at se på Navionics, gå ind på Seinen og find et tidevandsikon klik på det og se hvordan strømmen udvikler sig, underligt ikke.

Honfleur er den kønneste lille by på Normandiet kysten og dermed også ufattelig mange turister, der er nærmest ingen almindelige butikker kun resturanter og souvenier butikker, men havnekontoret var i orden med en bar for gæstesejlere.

Slusen ud fra Honfleur.

Det lykkedes at komme op så det passede med strømmen helt til Rouen, kl 0530 kunne vi komme ud fra Honfleur, en lidt kedelig og lang tur, men det gik og vi fik en fin plads i lystbådehavnen. Fin havn med meget fine faciliteter som gratisk vask og tørring, isterningmaskine og det til kun €17,- i døgnet.

Mandag morgen skulle der så laves aftale med kranmanden som vi har hørt og læst meget om, flink og dygtig mand skulle han være, jeg ved nu ikke han var i hvert fald ikke smidig, kranen, en 50 T travelift med påbygget hydraulisk kran til master skulle have det årlige syn, og det skulle tage en hel uge, efter et par besøg hos ham fik jeg dog presset ham til fredag, det skulle også passe med faldende vand, hvorfor fandt jeg aldrig rigtigt ud af, og jeg skulle i masten med en løftestrop og den skulle passe i ligevægstpunktet, så var det at jeg skulle fortælle om mit løftebeslag som jeg har brugt i 25 år, selv om han var englænder og vi kunne kommunikere nogenlunde forstod han ikke hvad det var for et beslag jeg havde. Selv ikke da han så det troede han på det, men jeg insisterede og løftet gik perfekt, efterfølgende måtte han indrømme at det havde været nemt.

Nå i mellemtiden skulle vi jo have sejl af det gik helt fantastisk vi havde kun små uoverenssetmmelser, det har eller tidligere været skilsmissegrund og sådan var det endt hvis vi ikke havde fået rulleforstag. Og stativ til masten skal der også laves, jeg havde fået lidt pinde af en svensker der kom den anden vej, men et par ture til byggemarkedet blev det dog til selv om jeg havde diverse skruer og bolte med hjemmefra.

Fredag morgen kl 0900 var vi klar og kort tid efter lå masten på stativet og vi kunne sejle tilbage til vores plads rigge af og binde maste fast, det varede også hele dagen. Men nu er vi klar til turen gennen Frankrig.

De er imponerende.

Der blev naturligvis også tid til et par ture i Rouen for at bese diverse serverdigheder og gå på kaffebar kigge på kirker for efterfølgende at få en øl.

Irene skulle også igang med strikketøjet, efter utallige besøg i butikker der måske havde strikkegarn der var af den rigtige slags og ikke for dyrt og farven var også en videnskab, hun fandt noget og så igang efter en opskrift der var med hjemmefra, ny ægteskabelig krise, for enten var opskriften forkert eller der var talt forkert måske sad "markøren" forkert, det blev i hvertfald noget af det garn der er alle pengen værd for der blev trevlet op et par gange indtil en ny opskrift, der passede blev fundet på nettet.

Turen til Paris er begivenhedsløs, vist er der pænt og vi mødte mange penichier, vi var sågar i sluse med en, det er ikke let når han kører med skruen så skal der holdes fast, ellers mødte vi kun 2 lystbåde. Der er 6 sluser på stykket, den første var stor derefter blev det lettere med mindre løftehøjde. Der er ikke rigtige havne på vejen vi fandt kun 1 der kunne vi til gengæld få diesel, en mangelvare ved kajen. Der er lange strækningen med skov helt ned til vandet med et rigt fugle og dyreliv, men også lange strækninger med industri, snavset og kedeligt. Omkring byerne bor mange mennesker på både pæne og faldefærdige penicher mange virkelig laver med stor mod til æstetikken, det sidste stykke ind til Paris er der ikke et stykke synligt kaj det er både og penicher i flere lag hele vejen. Men i centrum af Paris er det turistbåde, hold k.... hvor er der mange og det giver uro meget uro i vandet, men masten ligger fint.

Det sidste stykke ind til Paris er fantastisk, Eifeltårnet en godt nok stort nede fra den lille båd og Notre Dame nu med byggekraner og stillads helt fantastisk og så kan vi ligge lige midt i det hele, Port De L'Arsenal lige op til Bastillie pladsen. Vi havde reserveret plads så det gik nemt da vi meldte vores ankomst på VHF, der er en lille sluse ind til havnen, den første med flyde pullerter det er nemt når man ikke skal flytte fortøjning som vandet stiger.

Vi fik en fin plads, måske lidt snæver men det går, lige ved bad og toilet super. I havnen er der vel små 200 pladser heraf måske 20 gæstepladser resten er til beboere eller opbevaring af både, mange ser ud til ikke at have været besøgt i flere år og det på trods af prisen mellem 30.000,- og 50.000,- årligt, mange er også botaniske studier selv grønne "tage" ses, men alt i alt en rigtig hyggelig havn. I bunden af havnen er der hul, altså en kanal ind under Paris og det betyder at der med mellemrum kommer en penniche eller udflugtsbåd forbi, og det er lige forbi vores mast. Husker det godt fra sidst vi var her i Blue Dane for måske 10 år siden, jeg synes nu der var bedre plads dengang.

Sacrè-Cæur

Dagen i dag, den 30. maj er afsat til Sacrè-Cæur og Concordepladsen men indlagte gåture og utallige trapper op til kirken, hvis men læser Dan Brown skal man næsten se den kirke, der var oven i købet gudstjeneste med sang og musik og mange ja rigtig mange mennesker incl. vagter og svært bevæbnet politi, men godt nok vis det nu skal være.

Trapper ned igen og metro til Concordepladsen og en fin spadseretur til Louvre, på den tur er utroligt så mange ting man tilbydes, som man ikke anede at man manglede, manden der ristede kastanier kunne jeg dog ikke stå for. Louvre har vi til gode, der er Kr, himmelfartsdag også her så næsten alle har fri, køen til museet var kilometer lang, jeg har læst et der i 2018 var 10.200.000 besøgende !!, vi havde tænkt på Versailles, men var blevet frarådet af turistkontoret da der var endnu flere mennesker, når vi nu kunne tage en anden dag.

Metro tilbage til båden og benene op før vi skal handle, der går meget tid med at handle, heldigvis er der et Carrafour lige i nærheden så det er med at få fyldt op, man ved jo aldrig hvornår man kan få mad igen ? vi er forøvrigt gået over til vin på 5 l pap det er sgu da lettere. Vi skal videre i morgen, vi kan ikke få vores reservation forlænget.

Og ellers, der bliver gjordt rent hele tiden, indbyggerne er nogle grise eller er det gæsterne ? cafeerne er der med lækker kaffe, man kan også få øl, der spilles musik på gadehjørnerne, de går over for rødt, de kører bil som gale og dytter, men en ting har forandret sig, der er løbehjul overalt, de ligge og flyder alle steder, der er nok ikke mere strøm på, når jeg så går min morgentur står de pænt på rad og række på ethvert gadehjørne så har de været hjemme til service og fået strøm på klar til nye "løbere" det er noget med at man logger på med mobilen og så nok betaler lidt og så kan man ræse overalt og det gør de sammen med skateboard, og de der enhjuler, man skal se sig for.

Vi er klar til i morgen, mangler kun vand og så at betale € 27,- pr. døgn ok for alle de oplevelser. Efterfølgende lidt billeder fra Paris, selv om at i jo nok har været der.