I Gdansk skulle flotillien skilles 10 både havde ønske om at se Kaliningrad og havde fået visa, helt uden problemer i hvert fald fra Russisk side, der var jo lidt spændende for der er mange historier om mørkelagte patruljefartøjer, ubåde osv.

For at alt skulle passe og vi skulle ankomme til Baltisk, det er der man inklarerer, om morgenen forlod vi Gdansk ca. kl 2300 og havde en fin tur, ingen sørøvere hverken med eller uden lys, måske var Baltisk Traffci Control lidt træt af at vi alle meldte vores ankomst på VHF 1 time før vi var der. Selve indklareringen gik uden problemer der skal dog udfyldes nogle papirer og båden skal undersøges (hvem smugler mennesker TIL Rusland) og så spurgte han om spiritus, kun spiritus havde deres interesse, lidt rysten på hænderne da jeg skulle lukke skabet op, nå de har jo alle været åbnet så ingen interesse, nu ved du det, alt i alt tog det hele ca. 1 time.

Derefter er der 20 mil til Kalingrad i en delvist gravet kanal/rende og ja der er mange krigsskibe også nogle der ser ud som de aldrig kommer ud at sejle igen. En tur uden det helt store overraskelser, er par byer, et par værfter og et par store fabrikker. I selve Kaliningrad er der også store værfter og stor containerhavn og mange meget dårlige bygninger, de har dog været flotte engang (læs tidligere om alle dem der har været der) 

Lystbådehavnen er under al kritik, rodet, snavset, y-bomme båret af olietønder, koldt og iskoldt vand i en bruser, toilet fra en byggeplads, men kranen den duede (se billeder) på modsatte kaj blev der lastet titusinde tons kul og alt støvet blæste over til os og ind imellem sandblæsning og vinkelsliber, forstå det hvem der kan, men kulskibet skulle have olie og de var meget omhyggelige med at lægge flydespærring ud inden påfyldning det var flot.

Olga, Lillian og Carsten, det tomme hus i baggrunden

Thorkild fra Morniz havde arrangeret en bus og guide så vi kunne se lidt forskelligt, da han tjekkede aftenen før med kontaktpersonen om alt var i orden ja så havde han glemt det, men alt gik perfekt bus og guide, Olga, hvad skulle hun ellers hedde, hun ved meget om Kaliningrad og Rusland og hun viste rundt i byen og på landet, skal man sige noget om hende så var hun meget loyal overfor Rusland, måske lidt for loyal, det kan bare ikke passe at alt er så godt. Ingen tvivl om at Kaliningrad udvikler sig meget hurtigt, der bygges overalt, biler mindre end Audi Q et eller andet ser man næsten ikke og butikker med alle varer og nu det bedste, madvarer også øl og champange koster det halve af hvad det koster i Polen dvs. 1/4 af danske priser, en flaske vodka som en cola i DK

Ud over sight seeing i byen tog Olga os med på landet og nu var det næsten som hjemme, i gamle dage, storke. Der var også mange uopdyrkede marker, ejerne ventede bare på at jordprisen skulle stige og så sælge igen !

Vi skulle besøge en ferieby ved kysten og spise frokost, dejligt sted, efter frokost gik turen til en ravmine, mange troede vist vi skulle ned i minegange hvor der sad små mennesker og gravede jord og rav, men nej det var en åben mine med kæmpe gravkøer og bulldozere, de gravede gennem nogle jordlag og kom til "blå" jord som har et stort indhold af rav, det blev automatisk vasket og sorteret i størrelse, store stykker + 1 kg skulle til Moskva for nærmere undersøgelse, men kom dog aldrig tilbage !!!

På stedet var en stor sandkasse med blå jord så der kunne vi lede efter rav, ikke at jeg fandt så meget at det kan betale turen, men lidt var der dog.

Dagen efter var der sightseeing på egen hånd og INDKØB efter dette var det afgang lørdag den 4. juli, turen ud gennem kanalen gik også fint, men sejl ikke uden for den afmærkede rende, det gjorde jeg for at give plads til en coaster, kort tid efter var traffic control der de bad mig følge renden og gjorde opmærksom på at jeg ikke måtte gå i havn på vejen ud til Baltisk, de holder øje.

Udklarering gik uden problemer, selv for Brunhilde der ikke havde fået lavet den midlertidige indførsel af "Brunhilde" der blev bare skrevet en og tilbagedateret, no problem.

Jeg tror ingen fik bekræftet deres fordomme om Rusland, bortset fra "lystbådehavnen" var det en meget positiv oplevelse, og så måske det tomme hus på billederne, det er bygget for ca. 40 siden til den Russiske administration, de ville dog ikke bo der så det forblev tomt, i 2005 havde byen 750 års byjubilæum der blev det malet og der blev sat vinduer i og så blev det brugt til et kæmpe fyrværkeri, den dyreste affyringsrampe nogensinde. Store udfordringer venter dog for Kaliningrad, indtil udgangen af 2016 er det en region med særlige gunstige skatteforhold, ingen ved rigtigt hvad der sker derefter, samtidig standser den sidste reaktor på Iglaninaværket og så bliver der problemer med energileverancerne fra Litauen, men mon ikke Putin smider trøjen og går i gang med at skovle noget kul.

Vi sejler ud af Russisk farvand i mørke, møder stadig ingen patruljebåde så alle historier om dette forhold kan afkræftes. Vi sejler hele natten på det blankeste vand jeg længe har set, med sol/måne op/ned flot nat, turen går mod Klaipeda i Litauen hvortil vi ankommer søndag middag efter 20 timers sejlads og 40 liter diesel fattigere, der var nogen der fik diesel i Kaliningrad, dkr 3,80 

Klabautermanden i Klaipeda

Nu har vi også ligget over i Klaipeda dels fordi vi var på en bustur til Kaunas og Vilnius og dels fordi det har kulet noget fra den forkerte retning. Busturen til Vilnius var en fin tur med meget mange gamle bygninger, byerne i Polen her i Baltikum og Kaliningrad lider alle af den skavank at bygningerne ikke er helt originale, for ca. 70 år siden blev de besat af Tyskere, bombet af Englændere, besat af Russere og siden indlemmet i USSR men erftehånden er rigtig meget genopbygget, især i de Baltiske lande efter indtrænde i EU er det gået stærkt, de byer vi har set indtil nu har næsten vestlig standard, også Kaliningrad. På turen havde vi egen guide (direktøren) han var utrolig godt forberedt og vidende både om på det kulturelle og det politiske, tak for det. Og så er vi rundt for denne gang, efter Klaipeda er det Pavilosta.